BOLIG, KØB, SALG, EJENDOMSMÆGLERE

Pas på i Frankrig....få hjælp til huskøbet!

Flag 03-01-04 ~2 minutters læsning · 426 ord

Dansker der ønsker at købe hus i Frankrig - enten som helårs eller fritidsbolig - skal være opmærksom på, at det ikke er så nemt som i Danmark. Af flere årsager:

1) I Frankrig er gebyrer og afgifter flittigt brugt til både staten og notarer. Gebyrer som man ikke kommer udenom, men som man også skal kende indgående inden man går igang med at handle.

2) Områdekendskab. Frankrig ligger langt væk fra Danmark og dermed har man sværere ved at følge med i hvordan og hvorledes huspriser og efterspørgsel udvikler sig i det område man påtænker at købe bolig i.

3) Sorte penge er ofte brugt i Frankrig. Det virker umiddelbart som en god idé, da men på den måde undgår en del af de gebyrer som den franske stat skal have ved hushandelen. Men fordelen er en stakket frist, da det i længden næppe kan betale sig. Et eksempel:

Sælger A har en officiel salgspris på 100.000 Euro. Køber A og sælger aftaler at de 20.000 Euro betales under ordet, hvorved en procentsats af de 20.000 Euro ikke skal betales til staten. Ved købet har køber altså sparet lad os bare sige 10.000 DKK.

Nu ønsker køber A at sælge til køber B. I Frankrig skal man betale skat af fortjenesten ved hushandel. Huset sælges nu til køber B for 150.000 Euro. Den franske stat ser på det seneste salgsbevis, hvor der jo står opgivet at huset blev solgt for 80.000 Euro. Nu skal der så betales skat af forskellen mellem de 150.000 Euro og de 80.000 Euro.

4) I Frankrig kan man af og til gøre gode hushandler på det private marked. Det er sværere hjemmefra at holde et vågent øje med dette marked.

5) Hushandel er en vigtig og dyr affære, hvorfor det er en klar fordel at kunne tale og forstå det franske sprog tydeligt.

Derfor vil jeg råde danskere til at benytte enten en dansk ejendomsmægler i Frankrig eller en Fransk ejendomsmægler der kan enten engelsk eller dansk. Alternativt, og det er efter min mening den bedste løsning, bruge en uafhængige boligagent, som kan varetage dine behov som køber fra start til slut. Så er man sikret at huset er det rigtige, at prisen forhandles og er i overensstemmelse med efterspørgslen samt at alle de nødvendige papirer ordnes og klares uden at man skal bekymre sig om en lang række af juridiske problemstillinger som kan være svære at overskue.

Der er dejligt i Frankrig og huskøbet skal ikke være en besværlig og uoverskuelig proces.

Med venlig hilsen

Anders Gjørup Hansen

FranskBoligFormidling.dk