1. august satte 27-årige Nina Røhl Rasmussen fra Valby sig i et fly til Helsinki i Finland. Hun har fået arbejde i et forsikringsselskab i den finske hovedstad, hvor hun skal være sagsbehandler. I en periode har hun arbejdet i selskabets danske afdeling. Da de ikke kunne forlænge vikariatet, men til gengæld tilbød hende et fast job i den finske afdeling, slog hun til. Ikke mindst på grund af en særlig europæisk ordning, der giver støtte til flytning og etablering for unge EU-borgere.
   
   

»Det er selvfølgelig et stort skridt at flytte væk fra familie og venner, men jeg har hverken mand eller børn, og jeg har tidligere boet nogle måneder i Finland, så jeg ved nogenlunde, hvad jeg går ind til og glæder mig meget,« siger Nina Røhl Rasmussen.

Hun har fået 7.600 kroner af sine flytteomkostninger dækket via en ny europæisk ordning, hvor unge mellem 18 og 30 år kan få information om jobsøgning i hele EU og økonomisk hjælp til flytning og etablering. En ordning, der har stor succes.

I øjeblikket får det danske kontor, der ligger i Aarhus, mellem to og tre ansøgninger dagligt. I alt har 75 unge ansøgt om hjælp siden ordningen begyndte 1. juni i år.

»Det er noget mere, end vi regnede med, og det er meget positivt. Det betyder, at vi kan hjælpe mange unge i gang med et arbejde, og at vi kan opfylde målet om at støtte 550 unge inden næste sommer,« siger projektchef Jens Anker Hasager fra »Dit første Eures-job«, som ordningen hedder.

Målet er at øge mobiliteten for unge på arbejdsmarkedet i EU og hjælpe arbejdsgivere med at bekæmpe såkaldte flaskehalse og andre ubalancer på arbejdsmarkedet.

Unge er globale

Interessen for den europæiske jobbørs passer godt med en ny måling, som TNS Gallup har lavet for Berlingske. Den viser, at 51 procent af de danske unge er indstillet på at flytte til udlandet for at arbejde. 29 procent er ikke indstillet på at forlade Danmark for et job, mens 20 procent svarer »ved ikke«.

I DI ser forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof positivt på, at så mange unge er klar til at arbejde uden for Danmarks grænser. Ifølge hende handler det om, at den generation af unge, som bliver færdig med deres uddannelse i disse år, har en helt anden global orientering end tidligere.

»Flere tager engelsksprogede uddannelser, så de er på den måde født globale og ser hele verden som deres arbejdsplads, og det giver dem mange flere muligheder for at få et job,« siger hun og peger på, at det også fra virksomhedernes synspunkt er en fordel med globalt orienterede unge.

»Virksomheder kæmper jo om at rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere.«

Også fagbevægelsen ser positivt på ordningen, som, de mener, vil kunne komme mange faglærte unge til gode.

»Det er fint, at de unge får noget erfaring, som de kan tage med tilbage. Vi frygter ikke, at den vil skabe et brain drain for Danmark, for de fleste kommer tilbage igen efter nogle år i udlandet. Skulle de beslutte at blive i udlandet, kunne man forestille sig, at der er andre unge europæere, som bliver hos os,« siger LO-sekretær, Ejnar K. Holst.

Nina Røhl Rasmussen har ingen planer om at komme tilbage til Danmark.

»Nu må jeg se, hvad tiden bringer. Jeg kunne sagtens forestille mig at bo permanent i udlandet.«