Hej Peder.
De bulgarske skatteregler vedrørende udlændinges lejeindtægter er ikke helt klare. Pt. fortolker de bulgarske skattemyndigheder reglerne således, at lejeindtægter fra en feriebolig, som udlejes en del af året, beskattes med 10 % i Bulgarien.
Ved opgørelse af den bulgarske skattepligtige indkomst indrømmes der hverken fradrag for omkostninger, som er forbundet med udlejningsaktiviteterne, eller for renteudgifter af lån, som optages til finansiering af ferieboligen. Det er således 10 % af bruttolejeindtægterne, som skal betales i skat i Bulgarien. Udlejes der gennem bulgarsk firma, er dette firma forpligtet til at tilbageholde og indbetale den beregnede skat af bruttolejen.
Hvis udlejningen af ferieboligen har hotellignende karakter, således at den eksempelvis inkluderer services som rengøring, udskiftning af sengetøj, og en fælles administration/udlejning af flere boliger, så kan udlejningsaktiviteten anses for drift af erhvervsmæssig virksomhed. I denne situation gælder der andre skatteregler, herunder at 75 % af lejeindtægterne beskattes med en fast takst, 10 %. Der gives således et standardfradrag på 25 %, som skal dække samtlige omkostninger vedrørende udlejningen.
Du skal være velkommen til at klikke dig in på hjemmesiden, www.bulgarienview.dk under menuen skatteinfo, hvor de danske skatte regler også er beskrevet, ligesom konsekvenserne af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Bulgarien er uddybet. Godt Nytår. Robert Møller. Indehaver af Bulgarienview i Bulgarien.
Venlig hilsen/Best Regards
Robert Møller
Manager
Bulgarienview DK EOOD