Start tidligt med forberedelsen, søg legater og nyd så ellers opholdet i fulde drag. Når de tre tidligere udvekslingsstuderende Ulrik Arent Hvam , Emil Jurcenoks og Stine Smith Nielsen ser tilbage på deres udlandsophold, er det de positive minder, der fylder mest. De erkender, at det var hårdt arbejde at komme af sted, men ikke desto mindre var det en oplevelse ingen af dem ville være foruden.

»Det er en helt vidunderlig chance for - så godt som gratis - at komme på en længerevarende udlandsrejse, og den bør alle benytte,« siger Ulrik Hvam fra Handelshøjskolen - Copenhagen Business School.

Han opfatter det som nærmest unaturligt ikke at tage en tur til udlandet, hvis man går på en internationalt orienteret uddannelse.

Det sociale aspekt spiller en stor rolle i den samlede vurdering af opholdet. Det handler om at blande sig mest muligt med de lokale for her igennem får man den bedste oplevelse, siger både Signe Smith fra Københavns Universitet (KU) og Emil Jurcenoks fra Juridiske Fakultet samme sted. De understreger begge vigtigheden af selv at søge indsigt og oplevelser gennem engagement og åbenhed.

Når man tager til udlandet for at studere, skal man være forberedt på, at undervisningsformen kan være anderledes end herhjemme. Med eksamensopgaver i løbet af semesteret og såkaldte deltagelseskarakterer, minder undervisningsformen på nogle udenlandske universiteter mere om det danske gymnasium end om universitetet.

Selv om mange sikkert vil mene, at de er kommet over den form for undervisning og sagtens kan håndtere den mere passive form, der praktiseres i Danmark, så er oplevelserne fra denne type undervisning gennemgående positive, hvis man spørger de tre tidligere udvekslingsstuderende. De fokuserer specielt på, at man bliver tvunget til at arbejde mere indgående med materialet i løbet af semesteret og ikke kun i de ti dage op til eksamen, hvor mange normalt får den endelige åbenbaring.

Blandt de studerende på de videregående uddannelser har efterspørgslen aldrig været større. Sidste år tog over 3.500 studerende til udlandet, hvor det i år 2000 var nærmere 3.100. En stigning på over 13 procent.

Det er primært humanisterne og de handelsstuderende, der i stadig større stil pakker rygsækken, mens de studerende ved de teknik- og sundhedsorienterede uddannelser fortsat holder sig til de kendte græsmarker. En tendens, som studiechef Merete Reuss fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan nikke genkendende til.

»Vi har ikke oplevet, at flere studerende ønsker et ophold i udlandet over de sidste par år. Generelt er det ganske få, der ønsker at tage ud,« siger hun.

Den manglende interesse tilskriver hun primært den tunge studiebyrde, der gør, at mange ikke har det nødvendige overskud til at give sig i kast med den krævende ansøgningsprocedure. Derfor søsætter DTU efter sommeren nye projekter, der både skal motivere de studerende og samtidig gøre det nemmere for dem at søge ud.

»Vi vil lette den arbejdsbyrde, det er at søge til udlandet ved simpelthen at overtage en del af slæbet,« siger Merete Reuss.

I den anden ende af skalaen ligger Copenhagen Busines School, CBS, hvor man oplever så stor en efterspørgsel, at det har været nødvendigt at ændre optagelsesproceduren for de kommende aspiranter.

Hvor man førhen blev vurderet individuelt ud fra en personlig ansøgning a la en jobansøgning, vil man i fremtiden kun blive vurderet på sine eksamensresultater. Det sker, fordi Det Internationale Kontor, der håndterer ansøgningerne, simpelthen ikke kan følge med den stigende efterspørgsel.

»Det er ganske nyt og uprøvet. Vi håber meget på, at det vil hjælpe os hurtigere gennem stakken af ansøgninger, så vi får frigivet mere tid til at give individuel hjælp og vejledning til dem, der skal et semester til udlandet,« siger International Koordinator Mette Kloch fra CBS.

Et udvekslingsophold skæpper godt i underholdningskassen, men det er også med til at forbedre ens faglige profil. Et faktum, der også synes at være en væsentlig motivationsfaktor for de studerende og noget, der genkendes i erhvervslivet.

»Det er mit klare indtryk, at de studerende har indset de karrieremæssige implikationer af globaliseringen, de er generelt meget fokuserede på fordelene ved at have en international profil,« siger direktør Christian Kurt Nielsen fra konsulentfirmaet Mercuri Urval.

Ud fra et karrieremæssigt synspunkt er det dog langt fra alle studerende, der har lige meget brug for et udlandsophold.

»Specielt folk med handelsorienterede uddannelser forventes at have en eller anden form for international erfaring, og her er et udlandsophold ofte det eneste papir, der kan dokumentere dette,« siger Christian Kurt Nielsen.

Han bekræfter den afvigende rejselyst blandt de teknisk orienterede studerende, hvilket kan hænge sammen med, at et udlandsophold i mange tilfælde ikke vil have indflydelse på deres karrieremuligheder. Det mener Christian Kurt Nielsen dog sagtens kan ændre sig i fremtiden, hvis arbejdsmarkedet ikke er helt så gunstigt, som det er nu.

»Specielt studerende indenfor de fag, som sædvanligvis ikke tager ud, såsom ingeniører, vil i femtiden virkelig kunne differentiere sig ved at tage en tur til udlandet.«

Selv om det langtfra er alle typer studerende, der er lige ivrige efter en udlandsrejse, har regeringen sat alle sejl til for at få endnu flere ud i verden.

Således skriver regeringen i sin Globaliseringsstrategi fra foråret, at alle uddannelser i fremtiden skal have et globalt perspektiv. Endvidere ønsker regeringen, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal forpligte sig til at fastsætte mål for antallet af studerende, der sendes til udlandet. Rundt om på landets universiteter er man enige i, at den internationale profil skal skærpes endnu mere.

På Handelshøjskolen i København (CBS), der blot er et blandt mange universiteter, der aktivt søger at øge antallet af udvekslingsstuderende, går den fremtidige målsætning på, at der skal indgå et udvekslingsophold som en naturlig del af alle uddannelser.