Hvert år forlader omkring 21.000 danskere landet for at prøve sig selv af på nye breddegrader på jagt efter eventyr og international joberfaring. Det er så vidt vides den største udvandring fra Danmark nogensinde.

Udvandringen er de sidste knap 30 år steget fra 13.000 udvandrede i 1980 til 23.000 i 2006, hvor tallet toppede, inden finanskrisen trak i håndbremsen for virksomhedernes udstationeringer. I dag er kurven på vej op igen med mere end 21.000 udvandrede danskere sidste år. Ellers er udvandringen steget betragteligt over de sidste 30 år, fra ca. 13,000 udvandrende i 1980 til 23.000 i 2006, hvor tallet toppede, inden finanskrisen trak i håndbremsen for virksomhedernes udstationeringer. I dag er kurven på vej op igen med mere end 21.000 udvandrede danskere sidste år.

Sidste gang, danskerne forlod landet i større tal, var under den store migration til den amerikanske prærie 1870-1910, hvor nybyggerne blev lovet gratis jord i Amerika.

Dengang forlod danskerne hjemlandet og så, for de flestes vedkommende, aldrig hverken familien eller fædreland igen. I dag vender danskerne hjem til bedre jobs. Rige på eventyr, international erhvervserfaring og en hel del klogere på sig selv.

For ifølge psykolog Kirsten Høgh Thøgersen er der mere end penge at vinde ved at vinke farvel til det velkendte.

»Jeg tror, at man bliver kreativ og tænker nyt, når man kommer helt derud til kanten, hvor man er nødt til at lære. Det er derfor, der sker noget med én, når man flytter til udlandet og bliver tvunget til at klare sig selv. Man bliver hurtigere i tanken og til at lægge to og to sammen,« siger Kirsten Høgh Thøgersen.

Hun har i mere end 20 år arbejdet med danskere i udlandet, mens hun selv har boet 17 år i Kina og seks år i Bruxelles med sin mand og deres to børn. »Man bliver mere åben over for nye mennesker, og får en større forståelse for andres vilkår, og man lærer beskedenhed og ydmyghed. Når man har været ude, kan man ikke uden videre komme hjem og blive dansker på samme måde igen. At bo i udlandet udvider horisonten og forandrer én. København virker pludselig meget lille, når man kommer hjem,« siger Kirsten Høgh Thøgersen, der i 2009 vendte hjem for at bo og arbejde i Danmark.

Den store udvandring handler i dag først og fremmest om en generel øget mobilitet i verden, siger professor i religionssociologi ved Københavns Universitet, Margit Warburg, der forsker i den aktuelle danske udvandring. Hun mener, at vores identitet som et »udvandrende folk« er en del af vores kultur og historie, der kan føres tilbage til kimbrernes vandring fra Jylland til Italien før Kristi fødsel og vikingetidens togter.

»Vi ser os selv som et folk, der vandrede til Amerika. Og vi udvandrede til Australien. Vi har et selvbillede af, at vi er et folk, der udvandrer. Selv om det i dag er noget helt andet end tidligere, hvor de beredte sig på aldrig at se familie og fædreland igen. I dag kan man købe sin matadormix i den lokale danske kirke eller i supermarkedet, hvis man er hjemme i weekenden,« siger Margit Warburg.

I dag har vi lagt på hylden, men der er stadig store økonomiske fordele ved at drage ud i verden – især for mænd, siger økonom Mette Foged fra Københavns Universitet, som i en kommende ph.d.-afhandling sætter fokus på de karrieremæssige fordele for den enkelte ved ophold i udlandet.

Tendensen er ifølge Mette Foged, at mændene følger karrieren, mens kvinderne følger manden. Det betyder, at udlandsopholdet oftest gavner mandens karriere, mens kvinderne kan få problemer på arbejdsmarkedet senere, hvis de ikke holder deres CV ved lige.

Ser man på statistikken, udvandrer lige mange mænd og kvinder, og generelt er de kendetegnet ved, at de har færre familiebånd end resten af befolkningen.

»Migranterne har færre børn, er sjældnere gift og ofte singler. De kommer i højere grad fra Københavnsområdet, og de er højt uddannede. Desuden er det opsigtsvækkende, at forholdsvis mange af dem bliver sendt ud af virksomhederne,« siger Mette Foged og forklarer, at 50 procent af de mandlige lønmodtagere, der udvandrer, bliver udstationeret af deres arbejdsgiver.

Det samme gælder for kun 20 procent af kvinderne, der i stort omfang optræder som medfølgende ægtefæller.

»Mange af de par, der emigrerer, ser ud til at gøre det af hensyn til mandens karriere. Ofte er kvinderne det, etnologer kalder »baglandskvinder«. De indretter deres liv efter mandens karriere. Hele vejen igennem ser vi mønstret med, at mændene i højere grad udvandrer af hensyn til deres egen karriere, og kvinderne gør det af hensyn til partneren og familien,« siger Mette Foged.

Det kan psykolog Kirsten Høgh Thøgersen genkende fra sit arbejde med danskere i udlandet, hvor »womens social clubs« næsten altid er at finde i de såkaldte expat-miljøer.

»Hvis man har et arbejde, har man struktur. Hvis man er medfølgende ægtefælle, skal man opfinde alting helt fra begyndelsen. At bo i et andet land er en rigdom af stimulanser og nye muligheder. Men man skal samtidig forme en helt ny person, og det er meget svært,« siger Kirsten Høgh Thøgersen.

»På samme tid findes der så mange forskellige og spændende mennesker derude, som man ellers aldrig ville have mødt. Og pludselig har man råd, tid og mulighed for at gøre nogle helt utrolige ting. Men det er svært, og man skal selv sørge for, at der sker noget. Det er udfordringen,« siger Kirsten Høgh Thøgersen og forklarer, at kulturchokket kan blive for meget for de udvandrede, hvis de ikke har lysten til eventyret.

»At bo i udlandet er et forstørrelsesglas på både éns stærke og svage sider. Depressioner, stress og træthed findes også i udlandet, og elastikken kan nemt springe. Det er de samme ting, man får i Danmark, men under forstørrelsesglasset kommer problemerne nemmere til udtryk i udlandet,« siger Kirsten Høgh Thøgersen og understreger, at forstørrelsesglasset også gælder for de positive sider ved at bo i udlandet.

Med til de positive sider hører også, at den internationale joberfaring skæpper godt i lønposen, når de danske verdensborgere vender hjem, siger Mette Foged.

»Vi kan se på statistikken, at det har været godt for deres karriere, og der er en klar lønpræmie til international erfaring på det danske arbejdsmarked,« siger Mette Foged.

Men det er ikke kun den enkelte, der nyder godt af erfaringen fra udlandet. Vidensdeling og interaktion med resten af verden øger et lands produktivitet, siger professor i makroøkonomi ved Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard. Han har forsket i sammenhængen mellem borgernes interaktion med udlandet, målt på rejseaktivitet, og et lands produktivitet.

»Vores studier viser, at der er nogle ret markante gevinster for samfundsøkonomien ved, at folk rejser ud. Produktiviteten går op, og det har en positiv effekt på samfundsøkonomien,« siger Carl-Johan Dalgaard, der advarer politikerne mod at bremse op for rejselysten med forslag som pant på uddannelse og lignende.

Det samme er tilfældet for danskheden, der efter alt at dømme trives i udlandet.

Ifølge Margit Warburg, der har forsket i udenlandsdanskernes værdier, er der nemlig intet, der tyder på, at de danske verdensborgere bliver mindre »danske« af at bo uden for landets grænser – nærmest tværtimod.

»Det viser sig, at udenlandsdanskernes identitet som danskere bliver styrket med længden af udenlandsopholdet. Jo længere tid, de har været ude, jo gladere bliver de for Danmark, og jo mere stolte over at være danskere er de,« siger Margit Warburg.

Hun bakkes op af statistikken for tilbagevandrede danske statsborgere, der støt har fulgt udvandringskurven. Margit Warburg mener ikke, at vore dages udvandring handler om at flygte fra Danmark, som det var tilfældet under den store migration til Nordamerika. Men det er endnu for tidligt at fælde historisk dom over den moderne udvandring fra Danmark. »Det handler om globalisering. Hele verden rejser mere, og det gør danskerne også. Selv om det endnu er for tidligt at vurdere, om det her er udtryk for en udvandringsbølge, eller om det er det niveau, vi skal regne med fremover.

I øjeblikket er der endda flere, der vender hjem, end rejser ud, og det er den store forskel fra udvandringsbølgen til Nordamerika for 120 år siden, selv om det ifølge Margit Warburg endnu er for tidligt at fælde historisk dom over den moderne udvandring fra Danmark.

»Det handler om globalisering. Hele verden rejser mere, og det gør danskerne også. Men det er endnu for tidligt at vurdere, om det her er udtryk for en udvandringsbølge, eller om det er det niveau, vi skal regne med fremover.«