UDDANNELSE, FORSKNING, FINANSIERING

Videregående uddannelse i udlandet

Flag UDLANDSXPERTERNE 01-07-09 ~2 minutters læsning · 296 ord

Hej.

Jeg er en ung pige, som godt kunne tænke mig at tage min videregående uddannelse, altså uddannelsen efter gymnasiet, i USA. Jeg har selv søgt lidt på internettet, men har ikke rigtig kunne finde svar på mine spørgsmål. Det skal lige siges, at jeg godt ved, at man med bl.a. EF Education kan tage ét år på et amerikansk college, men det er ikke det, jeg er interesseret i. Jeg er interesseret i at tage alle de fire år, som det normalt tager for en amerikaner at gennemføre college. Jeg vil gerne ende med at blive amerikansk statsborger, men ved ikke om jeg skal blive det før eller efter, jeg har taget årene på college, hvis det da kan lade sig gøre.

Hvis nu jeg vælger, først at blive amerikansk statsborger efter jeg har gennemført college, er det så overhovedet er muligt for en dansker som mig, at tage sin videregående uddannelse på et amerikansk college uden at man behøver, at forpligte sig til at tage tilbage til Danmark efter man har taget de fire år, det normalt tager på et college?

Det koster jo penge, hvis man vil gå på et amerikansk college. Hvis man som dansk statsborger vil gå på et amerikansk college, er det så muligt at få et stipendium og derved ikke skulle betale for det?

Hvis nu jeg flytter til USA og bliver amerikansk statsborger inden jeg tager på college, er det så muligt at få nogen form for stipendium og derved ikke skulle betale for det?

Jeg ved ikke, om det er til nogen hjælp, men det jeg gerne vil uddanne mig til er enten astronom, kemiingeniør eller kriminaltekniker.

Jeg håber, at I kan hjælpe mig med noget information om emnet, da jeg ikke selv har kunne finde noget.

Skribentmail: