INVESTERING, GENERELT

Mange tak!

Flag 15-09-11 ~Et minuts læsning · 192 ord

Hej Helena

Mange tak for dit virkelig brugbare svar :)

Jeg har lige nogle flere spørgsmål, som jeg håber, at du kan hjælpe mig med. Hvad nu, hvis jeg er autoriseret psykolog fra Danmark, vil jeg så heller ikke kunne kalde mig psykolog derovre, selvom jeg har arbejdet og har erfaring som psykolog herovre fra?

Jeg kontaktede psykologforeningen i DK og blev henvist videre, hvorefter jeg blev henvist videre igen, i forhold til de her spørgsmål. Bottom line er, at man skal have godkendt sin uddannelse fra det pågældende undervisningsministerium i den stat, man er i. Kan det virkelig passe, at man skal igennem en lang papirproces, før man kan finde arbejde derovre? For umiddelbart har jeg troet, at det bare handlede om at finde et job, når jeg kom derover. Men det ved jeg ikke, om du ved noget om? Får nemlig ikke noget svar fra dem.

Problemet er lidt, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte med alting.

Må jeg også lige høre, hvor meget det koster at tage en PsyD i USA?

Igen, mange tak for det brugbare svar. Håber at høre fra dig igen :)

Mvh Stine

Skribentmail: