Fidusen med at blive forsikret i SGK er netop, at man IKKE skal betale for lægebesøg. Man betaler til sygeforsikringen og får sig en ‘aile doktoru’, altså en fast praktiserende læge, som man går til for recepter og mindre ting.

Har man brug for en specialist, kan man selv booke en tid hos en på et af de offentlige hospitaler via internettet. Skulle man være ‘gået forkert’, fx være gået til en neurolog, men skulle have været til en ortopæd, så bliver man vejledt om det, og det koster ikke noget at man dermed ‘bruger’ to konsultationer.

Man skal dog betale en mindre afgift for visse konsultationer og behandlinger, og denne afgift bliver opkrævet når man går til apoteket efter receptpligtig medicin.

Har man brug for medicin til kroniske lidelser kan man få en lægeerklæring hos en relevant specialist, og erklæringen er gyldig i 2 år - man skal så betale for den første udleverede medicin, typisk til 3 mdr.s forbrug, men får dernæst gratis medicin så længe erklæringen er gyldig.

Det kan kræve lidt benarbejde at komme rigtigt ind i systemet, men efter at man har fået det på plads, kører det efter min erfaring bare.