REJSE, TRANSPORT, GENERELT, BILER, BÅDE, IT, OVERNATNING

ADVARSEL OMKRING BULGARIEN M.M. VED KØR SELV TIL TYRKIET

Flag 08-04-14 ~2 minutters læsning · 298 ord

Vi er en familie på 4, der kørte i bil til Side fra Danmark.

Inden vi kørte havde vi været i kontakt med FDM og fået hjælp med at planlægge ruten. Vi havde været i kontakt med booking.com, som anbefalede os et hotel midt i Sofia, hvor vil ville overnatte. Vi havde udtrykkeligt forlangt, at vores nye dyre BMW skulle stå i sikkerhedsgarage. Det havde vi lovning på at hotellet nok skulle sørge for.

Da vi ankom til hotellet gik vi ind i receptionen og bad om at få vores bil blev kørt væk til sikkerhedsgaragen. Vi fik at vide, at der var vejarbejde, så bilen ikke kunne køre i garagen. Men i stedet for havde de ansat en vagt til at passe på bilen, da den stod lige ude foran receptionen, hvor man kunne se den og holde opsyn hele natten.

Kl. 3 om morgenen blev vi vækket af receptionen, at vore bil var væk. Det kunne vi ikke forstå, da en bil af denne type ikke kunne stjæles.

Men vi kom fortumlede ned og så, at den var borte.

Så blev både politi tilkaldt og hele hotellet kaldt ned og afhørt.

vi så på video, hvordan man kørte væk med bilen. Vi har aldrig set den siden. Vi havde selvfølgelig alle papirer i orden. Papirerne befandt sig på vores værelse. Ambassaden kom og hjalp til.

Men der stod vi 4 personen og havde mistet vores bil med fuld last. Det var en rigtig god og indbringende fangst for de kriminelle personer dernede i Bulgarien.

Vi fik senere at vide, at den vagt, der var tilkaldt til at passe på vores bil, havde gået på casino om natten.

Vi er ikke i tvivl om, at hotellet var med i et komplot og delte gevinsten, sammen med flere.

Skribentmail: