Banker i Tyrkiet er som at rejse tilbage i tiden, en tid vi forlængst har ladt bag os i Danmark. Her - i Alanya - betragtes kunden som potentielt fjende, tyende, besværligt afskum der skal behandles på den mest afskyeligt arrogante Tyrker-facon. Det er grimt, det er utåleligt, og det er et tabu ingen Yabanci tør brokke sig over.

Jo, jeg gør, såre nemt:

Efter at ha´ tilbragt 3 stive timer hos Garanti Bankasi på Atatürk Cad. og fruentimmeret bag skrivebordet blev ved og ved med at hive alle mulige andre forretninger frem til underskrift, ja, og sandelig en te-pause også midt i det hele, så fik jeg sg´ nok da hun afleverede hele konto-papir-molevitten til mig, og jeg så selv via deres tlf. ku´ ringe til Istanbul Afd. for at aktivere lortet, VIA EN ANSAT DER IKKE KU ´EN SKID FORSTÅELIGT ENGELSK!!! F’ck dem, siger jeg bare, jo det lød flot, hurtigt, smart, lissom tøserne på Atlasjet, hvilket man heller ikke forstår en skid af. Derfor: Alle bankbøger, papirer osv. blev flået og revet itu, kylet ned blandt hendes forp*lede lille vendinde te-selskab, der åbenbart var noget vigtigere end en ny kunde, f*ck jer i Tyrkere, I er nogle overlegne, arrogante, kolde, skiderrikker alle til hobe, det ER min erfaring nu i mange år. I er velkomne til at argumnentere for det modsatte, men det bliver svært, jeg har nemlig sat fingeren på det ømme punkt som ingen tør tale om, Wollah!!