Vi har fået lyst til at anbefale en dejlig og helt anderledes restaurant i Alanya med det lækreste mad til en favorabel pris ! Konceptet er torvekøkken : Diverse forretter, hovedretter og desserter står på en tavle, hvorfra man vælger ! Gratis salatbuffet til og gode vine til en ligeså favorabel pris ! Ejerne er et svensk ægtepar, Susanne og Tord og de og personalet skaber en festlig og herlig stemning. Restauranten ligger i Cikcilli lige ved «Hacibaba Mezarliqi» kirkegården. Den er lidt svær at finde, ligger midt i et boligkvarter. Man kan finde den, når man kører fra Alanya op ad «Oba road Cikcilli», drejer til højre lige før kirkegården og så tager den første vej til venstre ! Eller også kører man ad 35 m vejen og drejer i lyskrydset ved storcentret «Alanyum» op forbi moskéen, der ligger lige bag «Alanyum», kører 100 m op ad en bred asfaltvej, hvor Cikcilly taxistand er. Der spørger man ! God fornøjelse !
Mange hilsener Kurt og Ursula