Jeg har ikke hørt om konti, der bare blev lukket, hvis der stod noget på dem. I hvert fald ikke, hvis de er blevet åbnet og har været aktive efter 2002.
Der var i en periode omkring år 2000 ‘hovedrengøring’ i bankverdenen, hvor sorte penge skulle bringes frem i lyset, og i den periode blev mange konti lukket, og pengene så vidt jeg ved overført til Centralbanken.
Det, bankerne har kunnet finde på, er omvendt at kræve 160 TL i gebyrer for en konto, der stod bare 1 TL på, en konto som kunden troede var lukket. Sådanne sager var der en del af for nogle år siden, indtil forbrugerdomstolen fik sat en stopper for det.
Jeg ville gå til forbrugerklagenævnet der, hvor I bor, og forklare sagen. Jeg er ret sikker på, at det er en ulovlig handling, I har være ude for.
I øvrigt kan jeg anbefale at man bruger Isbankasi, Vakifbank eller Ziraatbankasi. Der er væsentligt mere kontrol med dem og hvad de foretager sig, da de håndterer offentlige lønninger og indbetalinger til bl.a. SGK. Det trælse ved dem er, at der især i Ziraat er meget lang ventetid på at blive ekspederet.