GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, JOBMULIGHEDER

Kommentar til Vil muligvis flytte til alanya

Flag 27-04-13 ~2 minutters læsning · 285 ord

Om din bacheloruddannelse vil kunne bruges til noget i Tyrkiet afhænger da af, hvad den er for en uddannelse.

Hvis du vil have en evaluering af den, kan du til den tid få dit eksamensbevis 1) påsat en apostille hos Udenrigsministeriet, 2) oversat af en tyrkisk ‘yeminli tercüman’ og 3) få det evalueret hos YÖK i Ankara. Du vil skulle aflevere originalen, og vil formodentlig så få en ‘denklik’ som angiver at den svarer til en tyrkisk x-uddannelse.

Du vil nok udvide dine jobmuligheder betragteligt, hvis du sørger for at lære tyrkisk før du flytter herned. Karsten Andersen har lagt et indlæg ind med links til ‘gør-det-selv’-muligheder, og du kan også overveje at spare op til et kursus på TÖMER Alanya (link nedenfor) før du flytter, eller i den første måned eller 2 du er her. Hvis du har lært noget på forhånd, kan du evt. komme ind på et kursus for viderekomne.

Det kan være hårdt og besværligt at bo her, men det hjælper at man kan få tysk rugbrød der til forveksling ligner dansk i Migros, at Pinar laver makrel i tomat og at man i Migros og Carrefour kan få dansk Danablu og Lurpak smør (hvis man kan lide det), Wasa og Finn Crisp knækbrød, og at tyrkerne også har fået øjnene op for havregryn og müsli. Altsammen noget, jeg ikke kunne finde de første par år, jeg var her (har været her off-on siden 1998, nu permanent siden 2008).

Piratos og blå ugler tror jeg dog aldrig, vi får at se i butikkerne her. Men så må man trøste sig med de lækre frugter og grøntsager, baklava, purusiyan, döner, köfte osv. Og solen skinner meget oftere her end i DK.

http://www.tomer.ankara.edu.tr/html/alanya.htm

Skribentmail: