BOLIG, PRAKTISK, LEJLIGHEDER, IT

En positiv oplevelse

Flag 22-10-08 ~2 minutters læsning · 232 ord

Så er jeg hjemme efter endnu en ferie i vores lejlighed i Mahmutlar.

Det var som altid en dejlig ferie, men denne gang en super positiv oplevelse.

Vi har haft et servicefirma til, at passe vores lejlighed, betale regninger, holde opsyn o.s.v. Men, men de foregående 2 ferier er vi blevet skuffet. Vi har kunnet se, at der ikke har været nogle inde og lufte ud, og tjekke om alt var ok. Vi har også haft bestilt rengøring, men til jul var der lavet en lynrengøring, og til sommerferien var der slet ikke gjort rent.

Så fik jeg nok, var lidt på herrens mark, for hvad så. Ind på Udvandrerne tænkte jeg. Og her faldt jeg over et firma der yder service.Maximillium. Fat i telefonen, og et møde blev aftalt. Vi fik en aftale med dem. Samtidig aftalte vi, at der skulle sættes en el vandvarmer op på badeværelset.

Her i efterårsferien, skulle vi så se, hvordan de havde klaret det. Og det var til ug med kryds og slange. Der ligger en seddel om hvert besøg de har haft i lejligheden, vandvarmeren var på plads, de havde endda brugt tid på, at finde en der var på tilbud. Og aldrig har jeg set vores lejlighed så ren og fin.

Det er et firma der kan anbefales. Der er jo altid nok skriverier om det negative, så derfor denne lille positive historie

Skribentmail: