Den Gør-det-selv-butik på Aspendos Bulvari, som Vibeke nævner, er dén som jeg også skrev lidt om, nemlig Koctas, som har fin hjemmeside der godt nok er på tyrkisk (men med foto’s): www.koctas.com.tr Dér kan man købe hele køkkener, badeværelses-inventar, garderobeskabe, havemøbilær m.m. og de har en gratis shuttlebus ind til centrum hver anden time. Man kan også blive ‘samlet op’ af bussen og kørt dertil, men jeg ved endnu ikke hvor præcist den stopper.
Hvis man ikke lejer en bil (som godt nok sparer en masse tid og besvær) går der også dolmus-busser derud, og man kommer derved forbi de mange møbelbutikker som Vibeke fortalte om. Jeg mener at det er dolmus nummer: 47, 49 & 52. Migros ligger ved siden af Koctas.
(Dér kan det godt betale sig at få et kunde-club-kort som giver rabat på mange varer og som koster ganske lidt at anskaffe !)
Migros har også en site: www.migros.com.tr og du kan også se: www.isikbal.com.tr (på engelsk men uden priser) Der kan du også se Istikbal’s adresser (klik: Salespoints).
Venlig hilsen Lene