BOLIG, KØB, SALG

SV: En kommentar fra Peter Bülow

Flag 15-01-06 ~2 minutters læsning · 343 ord

Peter - du slutter din artikel med at man skal høre en sag fra to sider. OK - Peter du er den ene - og jeg er en af de mange som har været meget tæt på dig og din tidligere samlevers liv i Tyrkiet. Du skriver faktisk at man ikke skal sparke på én der ligger ned - men Peter, du har selv bedt om det.

Peter - du skriver også at du i hast måtte forlade Tyrkiet pga mange misforståelser, men hvem er det som har skabt disse misforståelser ??? Der er vist kun én, som har skylden - kender du ham, Peter ?

Du skriver at din tidligere samlever ikke kan få sine penge fra Tyrkiet, men glemmer du ikke at fortælle hvorfor ? Hvad med den Penthouse , som I har boet i, før I i hast måtte forlade tyrkiet ? - Hvem har købt og betalt den ?

Du skrev i et tidligere indlæg «Jeg har fundet ud af at der er meget stor kulturforskel på tyrkere og danskere, her tænker jeg på tankegang og handling» - Peter, du må være meget naiv hvis du tror at du som dansker kan bosætte dig i Tyrkiet og kan få tyrkerne til at tænke dansk. Jeg ved du prøvede på det, og som din tidligere samlever sagde til mig, «Peter vil være den kommende borgmester i Mahmutlar» - Du havde store armbevægelser !

Den smerte din tidligere samlever oplever nu og må leve med fremover både psykisk og økonomisk, er din skyld og kun din alene ! Jeg har talt med hende flere gange og hun kendte jo intet til dine bedragerier og forfalskninger af div. dokumenter.

Du skriver også i et af dine indlæg at du vil være 100 % ærlig - siden hvornår er du blevet det ?

Hvis du er så ærlig som du skriver, så synes jeg du skal afregne med mig, med det du skylder mig !!! - At du overhoved tillader dig at vise dig herinde på dette forum, er mig en stor gåde.