BOLIG, KØB, SALG, LEJLIGHEDER, SERVICE

Debatten om bl.a. Home co

Flag 29-10-05 ~Et minuts læsning · 189 ord

Nu har jeg gennem længere tid fulgt den ind imellem noget ophedede debat omkring danske kontra tyrkiske mæglere, og om hvorvidt man kan købe de samme lejligheder til forskellige priser.

Jeg har selv købt en lejlighed gennem Home co nærmere betegnet Club Uygun Sidar, og jeg mener ligesom Knud Ramsing, at det ikke er muligt at købe Home co’s projekter gennem andre mæglere.

Iøvrigt kan jeg oplyse at jeg ikke har noget at klage over med hensyn til service fra deres side.

Man kan så diskutere om man kommer til at betale ekstra fordi man handler med en dansk mægler. Det gør man muligvis nok. Men for mig var det vigtigt at den lejlighed jeg købte var lige som jeg gerne ville have den, og beliggenheden var i orden. Desuden synes jeg at det er vigtigt at de taler dansk så der ikke sprogligt kan opstå misforståelser, samt at jeg har fuld tillid til dem.

Jeg er sikker på at andre mæglere er fuldt ud ligeså dygtige, men vigtigst må være at man har en god fornemmelse i maven efter man har sat sin underskrift. Og det har jeg!