GENERELLE, FORHOLD, GENERELT

Asia today

Flag 02-02-06 ~2 minutters læsning · 263 ord

Kontanthjælp-folkepension-sygesikring-arbejdsløshedsunderstøttelse og andre offentlige ydelser er et ukendt begreb i Thailand ”Her er enhver, sin egen lykkes smed” Det udmøntes i en anden familiestruktur, end den vi kender fra dagens Danmark. Herude arbejder familierne samme og bor sammen, så vidt det kan lade sig gøre. Bedsteforældrene passer børnebørnene, mens forældrene tjener penge til husstande. Sådan har det været i generationer og formentlig flere fremover. Markedspladser er der at finde stort set alle steder herude, der kan købe kød, frugt, grønsager, kyllinger, svinekød fra familielandbruget. Her er også ”fast food” såsom stegte svineøre, friturestegte kyllinger og diverse supper. Og andre udbyder tøj, stereoanlæg, mobiltelefoner osv. Ja, udbuddet er stort. Og så er der de små mobile virksomheder. De går fra tohjulede vogne som sælgeren skubber frem foran sig, det kan være frisk frugt, isafkølet appelsinjuice og igen mange færdigretter. Så har man knallerter med sidevogne, der er specialbygget til det man nu ønsker at sælge. Luksusudgaven er naturligvis en Nissan med overbygget lad. Her er det kun fantasien der sætter grænser for varens genre. Netto og Fakta ville græde af misundelse, hvis de så hvor mange forskellig varegrupper, der kan være på en Nissan ladvogn. Og oven i købet sidder konen og styre udsalget og kasseapparatet (cigarkassen) fra ladet, imens faderen styre bilen og samtidig gør opmærksom på deres tilstedeværelse via en højtaler, som er monteret på virksomhedens tag. (Det er ærgerligt jeg ikke kan sende nogle billeder med, af disse virksomheder)

Ja dette er en anden og meget anderledes verden, end vi kender.

Men til megen forskel fra Danmark, så smiler alle herude.

Skribentmail: