FORBRUG, KØB, SALG, BÅDE

Naturkatastrofe inden for snaps

Flag 03-02-08 ~2 minutters læsning · 327 ord

Der er sket det frygtelige at man sådan uden videre har stoppet alt salg og export af Dansk snaps og bitter til Asien. De danske Spritfabriker blev jo i sin tid opkøbt af det svenske firma Vin & Sprit, så det kan være forklaringen på valget. De har jo så mange forbud i Sverige så nu syntes de at også skandinaver i Thailand skal lide som svenskere og nordmænd gør i gamlalandet, men glemmer at det også rammer uskyldige danskere.

Ingen I salgsorganisationen vil eller kan give en fornuftig begrundelse for et så fuldstændig forrykt tiltag.

Nu appelerer jeg på hele det skandinaviske folks vegne, men mest på egne vegne, til at sende eller medbringe nødhjælpspakker. Kender I nogen der i den nærmeste fremtid skal herud så bed dem om at indkøbe og medbringe, der vil helt sikkert blive tale om klækkelige dusører til de helte der trodser firmaet og dets dunkle salgspolitik. Venligst informer alle om denne truende sky der hænger over vores hovede.

Forestil jer det var jer selv der måtte undvære snapsen til søndagssilden. Kan I forestille jer noget værre!

Situationenen lige nu er, at siden før jul har alt været udsolgt over hele Thailand. Nogen må have vidst besked og dermed fået mulighed for at hamstre resterne.

Men det er paradoksalt at Absolut Vodka som er et af deres salgstilbud, det både importeres og sælges stadig - mærkeligt ikke?

Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg appelere til alle om at boykotte firmaet, men desværre så har de jo opnået monopol på al brændevinsproduktion i Danmark og Sverige og vist nok også i Norge. Så en boykot går bare ud over jer selv.

Håber I alle kan se det alvorlige i situationen.

Somrag

PS! Jeg er jo mest til Jubilæum, men også Porse ligger godt i min mave. Det ville jo være frygteligt hvis man skal til at drikke tysk kirsebærsnaps til sin sild.


Måtte Buddha stænke velduftende vande på din vej.

Skribentmail: