Bør din bopælsadresse påvirke dine demokratiske rettigheder?
En dansker, som bor uden for Danmark, kan ikke stemme ved det danske folketingsvalg, medmindre hun er: studerende, udsendt af en dansk offentlig myndighed, privat virksomhed, forening eller hjælpeorganisation - eller bor i udlandet af helbredsmæssige årsager.
Af Astrid Laurberg, udlandsdansker
Svært at opnå stemmeret i Danmark er det, hvis man har taget bopæl i Sverige, men arbejder og beskattes i Danmark. Så mister man sin stemmeret, fordi man har en ?ikke-dansk? adresse. Stemmeretten mistes også, hvis man arbejder for et ikke-dansk firma i Skandinavien og bor udenfor Danmark.
Ved eurofolkeafstemningen d 28. september var det alene danske statsborgere bosiddende i Danmark og udlandsdanskere med særlig tilknytning til landet, der havde stemmeret.
Ansøgningsskema
Ønsker man som udlandsdansker at stemme i Danmark skal man gennem følgende proces: Man henter på ambassaden eller konsulatet et ansøgningsskema om tilladelse til at stemme til et dansk valg. Efter skemaudfyldelsen sendes skemaet til den kommune man kommer fra. Kommunen sender så skemaet videre til behandling i Indenrigsministeriet. Her holder valgnævnet møde een gang om måneden (sic!) for at tage stilling til de indkomne ansøgninger. Skemaet returneres til stamkommunen, der igen sender skemaet til ambassaden eller konsulatet i dit værtsland.
Chancen får at opnå stemmeret er lille, hvis ikke lige du er udsendt af en dansk offentlig myndighed, privat virksomhed, forening eller hjælpeorganisation ? eller hvis ikke lige du er flyttet af helbredsmæssige årsager eller du studerer i udlandet.
Og opnår du endelig godkendelse, er denne kun gyldig i 2 år, hvorefter du må ansøge igen.
Rettidig omhu
Udskrives der valg med blot 3 ugers varsel, som ved valget den 20. november, og din 2 årige ?gyldigheds-periode? netop er udløbet, ja, så kan du ikke nå at få dit ansøgningsskema godkendt inden valgdagen. En ansøgning skal nemlig være færdigbehandlet 15 dage før valgdagen for at give ansøgeren stemmeret.
Udlandsdanskere må altså med rettidig omhu forudse og imødgå denne situation ved i god tid før 2-års periodens udløb at indsende ansøgningsskemaet til behandling.
Ikke nok med det. Selv visse af de stemmeberettigede udlandsdanskere nåede ikke at stemme ved ?lyn-valget? den 20. november, da også disse måtte overstå en særlig skema-procedure, men det er en helt anden snak.
Statsløs dansker i Øresundsregionen
Som dansker bosat i den svenske del af Øresundsområdet har jeg en personlig interesse i at stemme på Øresundsintegrationsvenlige politikere. Desværre kan jeg hverken stemme på danske eller svenske partier - medmindre jeg flytter tilbage til Danmark eller får et svensk medborgerskab.
En borgers nationalitet burde vel automatisk kvalificere borgerens stemmeret i hjemlandet uanset bopælsadresse. Men nej. Ikke, hvis man er dansker. Som dansker med bopæl, arbejde og skattepligt i Sverige har jeg samme rettighed som svenskerne til at stemme i de svenske lokalvalg og i Europa-Parlamentsvalget. Ved et dansk folketingsvalg er min stemmeret væk. Helt væk.
Det erfarede en af mine bekendte, en dansker, som i de seneste 2 år havde boet i Malmø med sin svenske kone og deres 2 danskfødte børn. Han arbejder og betaler skat i Danmark men fik ikke lov til at stemme i november.
Var min bekendte i stedet en svensker med bopæl i Danmark, så kunne han stemme dels i de danske lokalvalg, dels i Europa-Parlamentsvalget og dels i det svenske Riksdagsvalg. Thi svenskerne kvalificerer sig kort og godt ved at have et svensk statsborgerskab og ved at være fyldt 18 år.
Den nye regering
Selv flyttede jeg fra Danmark i 1989. Tog min uddannelse og arbejdede så i flere år i Skotland, Holland og Sverige. De sidste 6 år har jeg boet i Sverige og arbejder i dag i en engelsk koncern med arbejdsområdet Skandinavien. Politik har altid interesseret mig, og jeg oplevede Maastricht og det efterfølgende møde i Edinburgh på nært hold. Dog betragtede jeg ?Valgnatten? d.20. november fra sofaen.
Sverige og USA tillader uindskrænket deres borgere at stemme fra hvilken som helst adresse i verden. Jeg mener at vi kan lære meget af disse lande, og at den nuværende danske lovgivning modvirker demokratiet ved at skabe landsløse individer og tvinge politisk aktive til at forblive passive.
Bør dette fortsætte eller får alle vi ikke-egnede danskere en mulighed for at føle os danske, at engagere os i dansk politik og ikke mindst at agere som ?gode ambassadører? uden for landets grænser?
Jeg håber at den nye regering tager vare på alle sine statsborgere og beskuer Europa med åbne øjne og en større velvilje. Udlandsdanskere udgør måske ikke en stor gruppe i politisk henseende, men dansk politik har tidligere indset at små grupper kan have en afgørende effekt i valget. Færøernes stemmer ved et tidligere folketingsvalg, som også blev udskrevet med kort varsel, er et åbenbart eksempel.
Mine danske medsøstre fik Grundloven ændret efter 67 år og opnåede stemmeret i 1915. Hvor mange år skal der gå før alle udlandsdanske ? eller udlandseuropæiske medborgere får samme rettighed?
Mon det sker med den nye regering?