Kristine Meyer og Majbrit Jensen smider deres overtøj i indkøbsvognen. »Jeg improviserer,« siger Majbrit og triller med sin svigerinde ind i Gekås’ gigantiske bug. 35.000 kvm i ét plan. 7.000 købeglade kunder kan der være på én gang. Skandinaviens største varehus og Sveriges største turistattraktion med 4,5 mio. årlige besøgende. Her ved indgangen til Discount-paradis eller Forbrugshelvede, alt efter behag, kan man se Majbrit og Kristine stoppe ved den første opsats umiddelbart indenfor. Den med shampoo, bind og cremer. De har god tid. Den svenske kronekurs er 83, og der er fem timer, til bussen kører hjem.

Vi er kørt til den lille by Ullared to timers kørsel nord for Helsingborg tæt på Falkenberg, gennem tågen i en bus med beboere fra Ladegårdsparken i Holbæk. En lille todækker-udgave af Danmark. I bussen som hjemme i Danmark giver de fleste af os (ifølge Gallup 97 pct.) julegaver til venner og familie, men flere end halvdelen af os mener, der er gået gaveræs i den. Så hvorfor tage på pilgrimsrejse til et indkøbsmekka, hvis… Er det ikke tanken, der tæller, selv om Gallup også siger, at ti pct. af os bruger mere end 5.000 kr. på julegaver?

Henning Petersen er 72. En pensioneret jord- og betonarbejder, der er taget med i bussen fra Holbæk. Det er tredje gang, han skal besøge Gekås Ullared:

»Det er et spændende varehus. Alle de varer de har. Men jeg er også med bare for turen,« fortæller han. Han går målrettet efter CDer med Christer Sjögren fra Vikingarnar og lidt gaver til vennerne. For ham er det tanken, der tæller i julen.

»Ja. Det er lige meget, hvad man giver i gave.«Så du kunne lige så godt give din ven en… en udstoppet kamel?»Neeej,« siger Henning Petersen og ser undrende på én, »sådan en kan man jo ikke få.«

Indenfor forsvinder Henning Petersen, ligesom Majbrit og Kristine, i varehusets mylder. Man fordamper som individ i det sekund, man træder ind i Gekås’ enorme gab. Al forstyrrende identitet slettes. Vi bliver kunder, som vi aldrig har været kunder før. Alle synkroniseres til samme frekvens: Indkøb. Forbrug. Du kan lige så godt lade være med at stritte imod. Her kan du få alt fra 900 gr. jordnødder til 21,95 til det, du ikke vidste, du manglede. Tøj, teknik, kød, negleklippere, slik, koste, rideveste, CDer, film og 200 gr. koldrøget norsk laks for 39,95.

Hvad Gekås Ullared og dets tusindvis af medarbejdere ikke har på hylderne i dag, har de måske i morgen. Men skynd dig. Hvad du ser på hylderne i dag, har de måske ikke i morgen. Her er forbrugerismens stofskifte hurtigt. Her er ikke tilbuds- eller lokkepriser. Det er nu eller aldrig. Og alle kan mærke det og ånder det, selv om varehuset har ligget her i 50 år og har åbent til kl. 20.00.

Grebet af stemningen

Tina og Henrik Nielsen fra Gilleleje er ingen undtagelse. De køber ofte stort ind i Gekås Ullared for tusindvis af kroner både til hjemmet og til sommerhuset et stykke fra Ullared. De har lige været i kælderens afdeling for dyreting og er ved godt mod. De er lige begyndt deres indkøb og regner med at traske rundt mellem hylderne de næste mange timer.

»Det går over gevind med gaveræset,« siger Tina Nielsen.Det siger alle, mens de køber ind til den store guldmedalje?»Ja, men man bliver grebet af stemningen og følger med, og alle putter i vognene, så det gør man også selv. Det er jo billigt, og så ser man, hvad de andre har i vognene, og sådan én skal vi også have, for den er jo billig. Der kommer mere i vognen, end der skulle have været.«

Tina Nielsen mener ikke, man kan have »en ordentlig jul« uden at køre dankortet tyndt et sted som Gekås Ullared.

»Men hvert år siger jeg til mig selv, at det skal være på et meget lavere niveau. Men det bliver det bare ikke. Det griber om sig, ligesom nede i legetøj lige før, hvor vi liiige skulle have en æske mere af noget. Man bliver grebet, og man ved godt, at børnene ikke bliver gladere af det, men jeg bliver mere tilfreds.«

Henrik Nielsen er uenig. Parret har lige diskuteret, om det var nødvendigt at købe en ekstra gave til et fireårigt barn. Tina mente ikke, poden havde fået for så meget, men så brød Henrik ind: »Det er fuldstændigt ligegyldigt. Drengen er ligeglad,« hvorefter Tina fik sin vilje.

Solgte for tre millioner i timen

Ullared var engang et pittoresk lille samfund men ligner i dag mest et permanent Klondike, en cowboyby af små varehuse og forretninger og grillbarer og restauranter. Mange svenskere kender kun til varehuset Ullared. Ikke byen. Alt i Ullared, selv den hyggelige kirke og de røde svenske skovhuse i udkanten af byen, ser ud til at lægge sig om det monsterstore varehus som snyltefisk op ad en moderhval. Alt er afhængigt af varehuset.

Gekås Ullared er opkaldt efter grundlæggeren Göran Karlsson, der i 1963 åbnede en lille butik i en stuelejlighed i en villa i byen. Ge-kås Manufaktur kaldte han det. Lørdag den 5. oktober havde varehuset en rekordomsætning på 33 mio. Der røg ca. tre mio. kr. gennem de 69 kasseapparater i timen.

Inde i varehuset siver vi rundt og ser ikke op. Vi har travlt med at se på hylderne og bunkerne med varer og diskutere med venner og kærester og familie: »Det her er da ikke så billigt« og »To af dem. Det er meget godt til prisen.« Her er nordmænd, finner, danskere og svenskere og børn, der er trætte og sultne. Her hersker en ro, affødt af at alle ved, at varehuset er så stort, at man lige så godt kan droppe tanken om at få et hysterisk og svedigt IKEA-anfald.Pernille Petersen på 24 er sammen med sin søster og dennes kæreste. De er med i bussen fra Holbæk. Hun er medarrangør af indkøbsturen. »Det er fedt, at det hele er samlet i én forretning, så man ikke skal ud og ind og op med pengene flere steder som i f.eks. Field’s. Og så er det billigere især for os, der kun har betalt 50 kr. for turen herop og tilbage.«Er det tanken, der tæller, når man giver en gave til jul?»Det er det blandt andet. At man har tænkt på at give en gave til en person, giver også den person en fornemmelse af, at man har tænkt på vedkommende. Det er en symbolsk ting. Jeg er måske nået en alder, hvor det mere er hyggen, der tæller.«

Tid til evaluering

Ved kasserne er mange kunder trætte, og der er top på vognene. I de ti minutters ventetid viser en hurtig kalkule baseret på Berlingskes objektive observation, at meget få har købt for mindre end et par tusinde kroner. Mange for måske fem. Færre, som Berlingske, der egentlig ikke kom for at købe noget, for et par hundrede. Et outsider-beløb på disse kanter.

Udenfor er det blevet mørkt.

»… Og når han kommer hjem, jeg står og ser hans store lommer«. 143 år efter Peters Jul er lommerne blevet til indkøbsvogne. De lægger et raslende soundtrack til forbruget og indkøbene udenfor. En velkendt raslen. Hele dagen. Store portioner af de i alt 8.000 indkøbsvogne skovles på plads af en gravko lige så hurtigt, som kunderne snupper dem. Der er gået fem timer. Kunder siver ud i mørket til deres biler på de 3.500 parkeringspladser.

På vej hjem i bussen gennem mørket diskuteres der priser og gaver, og om det var en god eller dårlig tur. Nogle mener, der var for mange mennesker, og at de hellere vil til Lübeck som Beboerforeningen arrangerede indkøbstur til tidligere. Andre, at det var en interessant tur med billige sager og kode kup.

En mand i 60erne med rød skjorte og lædervest sidder med korslagte arme og konstaterer for sig selv:

»Det’ billigt, og det’ billigt, og det’ billigt. Men tilsammen bliver det sgu dyrt.«

Ved siden af sidder Majbrit Jensen, der synes Gekås Ullared er »genialt« og »enormt«: »Hvad jeg ønsker mig til jul? At mine børn og svigerbørn vil komme og hjælpe mig, når jeg skal flytte den 17. januar og skal genhuses. Det betyder mere for mig, at de kommer og pakker halvtreds flyttekasser, end at jeg får en eller anden gryde i julegave.«