Så har jeg stået på hovedet i min computer på internettet for at besvare mit eget spørgsmål om dobbeltbeskatning af arv i spanien, arv modtaget fra arvelader i danmark.Jeg har også spurgt en kendt dansk advokat her på sydkysten,men et svar koster desværre en del penge ,så det var desværre udelukket.
Der hvor jeg har fundet den klareste og bedste forklaring er på mit spørgsmål er i en artikel på nettet af Advokat Lars Hovman Mikkelsen fra advokatfirmaet ZAFO LAW, hvor der gives en omfattende og let forståelig information om reglerne for spanske arveafgifter med lovhenvisninger. Artiklen hedder : «Spansk arveafgift» og kan virkelig anbefales for alle der kommer i den beskrevne arvesituation i Spanien.Som Jeg har forstået af indholdet i denne artikel, bliver der ikke tale om egentlig dobbeltbeskatning ,da der i arveafgiften i Spanien for arv modtaget af skatteresident i Spanien fra dansk arvelader kan fratrækkes et beløb svarende til den danske arveafgift. Da den spanske arveafgift beregnes efter en progresiv skala og livsarvinge skal betale mellem ca.7 og 34 procent afhængig af arvens størrelse,kan man dog stadig komme til at skulle betale et betydeligt beløb til den spanske stat efter at have betalt arveafgift af samme arv i danmark efter den læmpelige 15 procents arveafgiftssats i Danmark.Så ved forventning om at kunne modtage en større arv fra arvelader i danmark (fra ca 2 millioner og opefter) er det nok klogt at skifte skatteresidens til Danmark. En anden sag er så, at der tilsyneladende er en meget stor gruppe advokater i både danmark og spanien der tilbyder «flugtveje» til undgåelse af beskatning af arv i Spanien,men det er en anden og mere kompliceret sag,som jeg ikke skal komme ind på her.