Det er godt nok problematisk og bliver nok svært for dig ! Derfor mit forslag til dig, tag på Højskole i Danmark i mindst 4 måneder, tilmeld dig Folkeregistret. Nu kan du få dit kørekort ombyttet !
Fornyelse af kørekort til danskere bosat i udlandet
Hvis du har sædvanlig bopæl i et andet EU eller EØS-land end Danmark, kan du ikke længere få udstedt nyt kørekort i Danmark, hvis du mister kørekortet eller skal have det fornyet.
Sådan gør du
Når du har sædvanlig bopæl i et EU eller EØS-land, og du har mistet eller skal have fornyet dit kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort. Det er som regel din udenlandske bopælskommune du skal henvende dig til.
Kørekortsmyndigheden vil bede dig om bekræftelse for, at dit kørekort er udstedt i Danmark. Denne bekræftelse skal du selv indhente ved at henvende dig skriftligt til Rigspolitiet, dette kan du gøre ved hjælp af fax eller brev.
Din ansøgning om bekræftelse af at du har kørekort, skal indeholde dit cpr-nummer, din nuværende adresse, hvis kørekortet er mistet, skal du også redegøre for, hvordan det er mistet.