Går du med de samme tanker som os, såsom :
At den danske vinter er for lang og trist.
At det kunne være rart med et hjem langt væk hjemmefra, et sted hvor man ikke fryser om vinteren, og kan vende tilbage til, den ene ferie efter den anden.
Har du de samme økonomiske begrænsninger som os :
At det er for dyrt egenhændigt at købe en ejendom, som alle de andre udlandsdanskere på Costa del sol eller lign.
At du ikke er klar, eller ikke har økonomi til, at indstille karrieren i Danmark, men alligevel gerne vil investere i den fremtid der ligger efter arbejdslivet, og samtidig gerne vil nyde godt af din investering her og nu.
Vi er et par, som går rundt med ønsket om at købe en lejlighed eller et lille hus et sted i Sydeuropa, fx Portugal. Vi har ikke ønske om at flytte dertil, og har for øvrigt heller ikke økonomi dertil, men i fællesskab med 3 – 5 øvrige par, kunne det måske realiseres. Planen er at købe et hus i fællesskab, fordelt på 4 – 6 anparter, således at man hver råder over huset 2 – 3 måneder årligt. Rådighedsperioderne skulle selvfølgelig fordeles demokratisk efter nøje planlagt turnus, fx i 3 ugers perioder. Og det skulle måske være muligt at udleje huset i perioder, hvor man ikke gør brug af det selv.
Hvis man han ad vejen fortryder, og vil ud af projektet skal man selvfølgelig kunne sælge sin andel igen, evt. med forkøbsret for de øvrige parter i interessentskabet. Men inden man bestemmer alle den slags detaljer, skal man selvfølgelig have fundet interessenterne til et sådant projekt. Er det noget for dig/Jer, så kontakt os på nedenstående mail.
M.h.t. geografien, så nævnte vi ovenfor, at vi selv er mest lune på Portugal, men det kunne selvfølgelig også være andetsteds, (Spanien, Kroatien eller …). Vi har blot en ide om, at efterspørgslen har skruet priserne meget i vejret i Spanien, men at man i Portugal kan finde nogenlunde det samme klima og miljø, til billigere penge. Vi er ikke nødvendigvis på jagt efter noget lig solkysten, hvor det vrimler med danskere og ligesindede, men det gjorde ikke noget hvis der var en golfbane og/eller vand i nærheden, og det ville selvfølgelig også være en fordel hvis den nærmeste lufthavn ikke er flere timer væk.
Bliver’ det en succes kan vi jo udvide konceptet om 5 – 10 år, med en lejlighed i Irland, Skotland, eller … ?
Mvh
Helle & Søren
Email: s_hundeboell@hotmail.com