Ønsker man at slå sig ned i Frankrig og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed er der flere muligheder for virksomhedsetablering afhængig af aktuelt behov og virksomhedens forventede omfang.
Det er således muligt både at drive selvstændig virksomhed i personligt regi og i selskabsform.
Forud for etablering, er det dog vigtigt at gøre sig klart, at virksomhedsetablering i Frankrig er en temmelig bureaukratisk affære, hvor der indledningsvist skal bruges lang tid på at få de administrative forhold på plads.
Uanset, hvorvidt man ønsker at drive virksomhed i personligt regi eller i selskabsform, skal man som minimum have et SIRET-nummer (numéro SIRET) på plads forud for udskrivning af fakturaer.
Visse brancher forlanger ligeledes deltagelse i et kursus (cours / stage de gestion) forud for påbegyndelse af erhvervsvirksomhed. For visse typer virksomhed, f.eks. ejendomsmæglervirksomhed, skal man ligeledes indskrives i særlige registre ved det stedlige Handelskammer (Tribunal de Commerce).
Neden for gennemgås de mest anvendte former for etablering af virksomhed for iværksættere, der ønsker at starte virksomhed i Frankrig.
Virksomhed i personligt regi
Siden 1. januar 2009 har det i Frankrig været muligt at udøve selvstændig virksomhed i formen ”auto-entrepreneur”, der er en særdeles favorabel iværksætterordning for mindre personligt drevne virksomheder. Det første halvår efter ordningens indførelse fik Frankrig ca. 90.000 nye iværksættere takket være ordningen.
Iværksætterordningen ”auto-entrepreneur” er åben stort set for alle, lige fra studerende, arbejdsløse, pensionister og ansatte, og ordningen er stort set renset for bureaukratisk besvær.
Langt de fleste typer virksomheder kan etableres med status som auto-entrepreneur.
Kun nogle ganske få virksomhedstyper er undtaget. Det er således muligt både at drive handelsvirksomhed og liberalt erhverv med status som auto-entrepreneur.
Den helt store fordel ved at drive virksomhed i denne form er, at man kun opkræves skat og sociale afgifter (charges), når man har en indtægt. Derudover kan man som auto-entrepreneur ikke opkræve moms af sine fakturaer, hvilket betyder, at man slipper for at føre momsregnskab. Man skal derfor kun føre en oversigt over indtægter og udgifter.
Rent skatte- og afgiftsmæssigt opkræves maksimalt 23,5% af virksomhedens indtægter. Denne opkrævning foretages hvert kvartal.
På den anden side betyder en status som auto-entrepreneur, at man ikke kan fratrække sine virksomhedsudgifter i virksomhedens indtægter. Endvidere er der lagt et indtjeningsloft på denne ordning, der betyder, at man årligt maksimalt må omsætte for 83.200 euros (2012) i en handelsvirksomhed og 33.300 (2012) euros ved salg af tjenesteydelser og i liberale erhverv.
Endelig skal det påpeges, at der er tale om en personligt drevet virksomhed, hvorfor man hæfter personligt for eventuel gæld opstået i forbindelse med virksomhedsudøvelsen.
Man kan naturligvis også drive selvstændig virksomhed i personligt regi uden at have status som auto-entrepreneur. Ved en sådan drift er der selvsagt ikke et loft over den tilladte årlige omsætning, og udgifter kan fratrækkes i virksomhedens indtægter. Til gengæld betales sociale afgifter (charges) uanset, hvorvidt virksomheden har indtægt eller ej, og man hæfter personligt for virksomhedens gæld. Endelig stilles krav om momsregnskab etc.
Virksomhed i selskabsform
Ønskes mere faste rammer i forbindelse med virksomhedsetablering i Frankrig, findes der ligeledes en række selskabsformer, som virksomheden kan etableres i.
Hvilken selskabsform, der egner sig til drift af en konkret virksomhed, afhænger af mange forhold, herunder personkredsen bag virksomheden, omfanget af virksomheden, hvorvidt virksomheden på sigt skal have ansatte etc.
De mest udbredte selskabsformer til drift er erhvervsvirksomhed er:
EURL (et iværksætterselskab)
SARL (et anpartsselskab)
SA (et aktieselskab)
SAS (et forenklet aktieselskab)
Nedenfor vil alene blive gennemgået de overordnede regler for EURL (entreprise unipersonelle à responsabilité limitée).
EURL er en almindelig og udbredt selskabsregistrering for mindre selvstændigt erhvervsdrivende. En væsentlig forskel mellem drift af erhvervsvirksomhed i personligt regi som oven for beskrevet og drift gennem et EURL er, at et EURL er en juridisk person og således adskilt for så vidt angår hæftelse for virksomhedens gæld etc. fra virksomhedens indehaver.
Et EURL er i realiteten det samme som et SARL med den eneste forskel, at et EURL kun har én anpartshaver (associé), hvor et SARL alene kan stiftes ved minimum to anpartshavere (associés). Et EURL er således et typisk iværksætterselskab.
De formelle krav til stiftelse af et EURL og et SARL er identiske.
Der er i sagens natur tale om en mere formel struktur end en personligt drevet virksomhed. Der skal således udfærdiges vedtægter, samt indleveres regnskaber etc.
Der udnævnes en direktør (gérant) for selskabet, som varetager de daglige beslutninger. Direktøren kan enten være anpartshaveren eller en tredjemand.
For begge selskabsformer gælder meget begrænsede krav til selskabskapital. Selskabskapitalen bestemmes således alene af anpartshaveren på baggrund af selskabets ønskede størrelse, aktivitet og behov. Apportindskud – det vil sige, at man stiller selskabskapitalen gennem andre aktiver end kontakter, er ligeledes en mulighed, dog ikke for hele beløbet.
Anpartshaverne hæfter som udgangspunkt alene med den indskudte kapital.
Rent skattemæssigt behandles indtægterne i et EURL på samme måde som andre selskabsindtægter i Frankrig. Ligeledes betales der sociale afgifter (charges) i forbindelse med virksomhedsudøvelsen.
Såkaldt præfabrikerede selskaber eksisterer ikke i Frankrig. Det er derfor en lidt længerevarende proces at stifte et fransk selskab. Almindeligvis skal man regne med en tidshorisont på 6-8 uger for stiftelse af et fransk selskab.
Som det fremgår af ovennævnte korte gennemgang, er der en række muligheder for etablering af virksomhed i Frankrig. Det er dog vigtigt at komme rigtig fra start, og det tilrådes derfor i hvert enkelt tilfælde at kontakte en advokat og eventuelt også en revisor for en gennemgang af de specifikke behov forud for valg af virksomhedsform.