Der er nu mindre end 1 uge til første runde af det franske præsidentvalget 2007 på søndag og de 12 præsidentkandidater maser på med deres kampagner i byer og medier alle vegne.
Meget tyder på, at de to spidskandidater fortsat vil være Nicolas Zarkozy (UMP) og Ségolène Royal (PS), idet de klart har ført i meningsmålingerne gennem hele valgkampen og generelt lader til at optage størst interesse blandt vælgerne.
Dog synes den midtersøgende kandidat François Bayrou at være modnet på præcis det rette tidspunkt og har halet godt ind og udgør et seriøst bud på en kandidat til anden runde. Denne anden og afgørende runde afholdes d. 6. maj.
De øvrige ni officielle præsidentkandidater er: Arlette Laguiller, Gérard Schivardi, Jean-Marie Le Pen, Olivier Besancenot, Frédéric Nihous, Marie-George Buffet, José Bové, Philippe De Villiers og Dominique Voynet.
Feltet byder altså på i alt fire kvindelige præsidentkandidater, og dette valg tilskriver man en oprigtig chance for at kunne medfører den første kvindelige præsident i Frankrig.
Ségolène Royal har arbejdet en lang årrække for præsident Mitterand og blandt andet været minister tre gange. Kritikere rejser spørgsmåltegn ved hendes kapacitet som repræsentant i udlandet samt den afventende tavse facon hun startede sin kampagne på. Andre mener hendes appel til vælgerne netop ligger i hendes vilje til virkelig at lytte til vælgerne og hendes naturlige moderlige udstråling, som virker betryggende i stort samfund, der på alle måder presses hårdt både økonomisk og intra-kulturelt.
Som en dimentral modsætning lægger Nicolas Zarkozy en hårdere og hårdere linje - særligt over for indvandrere og alle uromagere. Mens han uden tvivl har tabt mange vælgere i de problemplagede forstæderne siden optøjerne i 2005 og 2006, mener andre at een af hans største kvaliteter er hans manglende kompleks over at være liberalt orienteret. Han er dog undervejs blevet skarpt kritiseret for stadig at holde fast i sin Indenrigsminsisterpost så tæt op til første valgrunde.
Vurderingen ude fra er, at en kandidat ikke kan varetage sit ansvar og samtidig køre sin egen præsidentkampagne. Desuden vækker det mistanke, at hans politiske lejre grundigt har undersøgt både andre kandidater og deres aktive støtter, herunder tilsyneladende i bedste Watergate stil at have begået indbrud i privaten hos Ségolène Royal tilbage i 2006. Dette afviser Nicolas Zarkozy i midlertid ethvert kendskab til på hans sædvanlig selvsikker facon, ligesom diverse potentielle koruptionsskandaler omkring hans person heller ikke lader til at gå ham på.
Et glædeligt indslag i en ellers lidt beskidt valgkamp har været Nicolas Hulots økologiske pagt som en snes af kandidaterne d. 31. januar 2007 mødtes for i fællesskab at bearbejde og skrive under på.
Initiativet til pagten blev taget af den folkepopulære Nicolas Hulot, der er kendt for sine naturprogrammer på TV samt sit enorme engagement i miljøet. Oprindeligt var han også præsidentkandidat, men valgte efter lange overvejelser at trække sig for fortsat at hellige sig sin kamp for miljøet. Hans lovede dog fortsat at yde press på de resterende kandidater og den kommende regering for at gøre en seriøs økologogisk indsats, inden det er for sent. Endelig beklagede han dybt at skuffe de mange unge vælgere, hvoraf 67 pct. gerne have set ham som kommende præsident.
Franskmændene er de sidste par måneder og særligt uger fået deres ører tudet fulde af valgløfter og mudderkasten. Flere gange om dagen kører der på de store TV-kanaler en cirka 10 minutters lang offentlig oplysningskampagne med en stribe kandidater, som på skift sender deres vigtigste og sidste valgbeskeder afsted til vælgerne.
De kommende par dage op til første runde vil også uden tvivl byde på endnu flere daglige politiske debater, før der bliver stille før storm. I Frankrig får vælgerne nemlig umiddelbart inden valgdagen en stille tænkepause, hvor præsidentkandidaterne ikke har lov til at udtrykke sig i medierne. Vi venter i spændning, kedeligt bliver det næppe.