3 vær, 80 m2, 2000 m2 grund, pris 239.000 kr.
Smagfuld danskejet villa i 2½ etager beliggende ved Claviers, en lille bjerglandsby nær Bargemon og kun 1 times kørsel fra Nice. Villaen ligger på en solrig sydvestvendt bjergskråning med udsigt over Claviers; lejlighederne er særdeles veludstyrede og i god stand.
Villaen er opdelt i 2 lejligheder med fælles pool og vaskerum, men separate ude-områder. Hver lejlighed er opdelt i 8 anparter, og hver anpart har brugsretten i 3*2 uger hvert år efter et rullende skema - er vedhæftet.
En anpart i den nedre lejlighed udbydes til salg for 239.000 kr. med mulighed for sommerferie allerede i år. Ejerskabet er organiseret som et kommanditist- og et komplementarselskab; alle er indbetalt fuldt ud.
Den udbudte lejlighed indeholder: Stor hyggelig stue med spiseplads og dagligstue med udsigt over Claviers, veludstyret køkken, stort soveværelse med ekstra køjesenge til børn, kombineret TV-stue/værelse, nyrenoveret badeværelse og toiletrum. Der er fælles vaskemaskine og fælles cykler. Fra begge stuer er der udgang til solrige terrasseområder med markise og grill-faciliteter. Der er 200 m ned til landsbyen Claviers med smalle gyder og middelalderhuse. Der er en lille købmand, en bager, posthus,, 2 restauranter, bar og en stor pétanquebane.
Der er mulighed for spændende udflugter i alle retninger – til Rivieraen på under 1 time (St. Maxime, St. Tropez, Frejus), hyggelige landsbyer (Bargemon, Seillans…), besøg på markeder (Le Muy, Draguignan…) og på vingårde samt cykle- og vandreture i nærområdet og ved fx Gorge du Verdon.
Ring/skriv for at høre nærmere på (0045) 29625028 / psm.risskov@outlook.dk.
Mulighed for besigtigelse og prøve-ophold.
Emne | Tekst |
---|---|
Boligtype | Feriebolig |
Værelser | 3 |
Boligareal | 80 kvm |
Grund | 2000 kvm |
Land | Frankrig |
Landsby | Claviers, VAR |
Udbetaling/pris | Kr. 239.000 |
Byggeår | 1990´erne |
Flere billeder på http://villa-lean.dk